Stor skrift Mellem skrift Lille skrift Send denne side Læst højt Print siden
Tegning af gule efterårsblade
Kampagnelogo for vinterinfluenza

Om vinter-influenza

Influenza er en virusinfektion, som kan ramme alle mennesker. Det er en smitsom sygdom, som kommer hvert år i vintersæsonen. Hvert 2.-3. år er der en epidemi, hvor rigtig mange bliver smittet i løbet af få uger. Op mod 1 mio. mennesker i Danmark smittes ved influenzaepidemier. 

Vinter-influenza medfører stor sygelighed i befolkningen hvert år, samt en stigning i hospitalsindlæggelse og dødelighed. De alvorlige tilfælde rammer især ældre mennesker og personer med visse kroniske lidelser.

Hvad er virkningen og bivirkningerne ved vaccinationen?

Vaccination mod vinterinfluenza beskytter de fleste, men ikke alle. Så du kan godt få influenza, selv om du er blevet vaccineret, men sjældent i alvorlig grad.

Vaccinationen kan give bivirkninger som ømhed dér, hvor man bliver stukket, du kan få feber eller blive utilpas. Vaccinen kan ikke i sig selv give influenza. Symptomerne forsvinder generelt i løbet af et par dage.

 

Hvad er forskellen på vinter-influenza og den nye influenza A (H1N1)?

Vinter-influenza skyldes et virus, der kun ændrer sig lidt fra år til år. En stor del af befolkningen er immun over for denne type influenza, fordi mange har været smittet af virusset i forvejen. Immunitet over for vinter-influenza formodes at kunne vare i flere år. Den nye influenza A (H1N1) skyldes derimod et helt nyt virus, som den ældre del af befolkningen er immun eller delvist immun over for.

Gratis vaccination

Du kan blive vaccineret gratis mod vinter-influenza, hvis:

  • Du er fyldt 65 år
  • Du har en sygdom, hvor din læge vurderer, at influenza er en sundhedsrisiko
  • Du er førtidspensionist

 

Se efter vaccinationsdage i din lokalavis, hos kommunen eller spørg din læge

Tilbuddet gælder fra 1. oktober 2009 og året ud.

 

Forebyg influenzasmitte

Du kan beskytte dig selv og andre mod vinter-influenza ved at:

  • vaske hænder ofte med sæbe
  • hoste i et en-gangs-lommetørklæde eller nyse i ærmet
  • blive hjemme under sygdom

 

Du kan læse mere om, hvordan du kan beskytte dig selv og andre mod vinter-influenza her.